Otte får stjålet fra besøgslandbrug

Publiceret 05.02.10 kl. 13:33 af

Birger Agergaard

Besøgslandbruget - da alle får var der. Lige nu er der kun sels får tilbage til børnene.

Natursamarbejdet på Louisevej i Brabrand har mistet otte får ved tyveri. Besøgslandbruget sætter 1000 kr. som dusør for oplysninger, der kan føre til en opklaring.

Torsdag morgen d. 4 februar opdagede personalet, at otte får var blevet stjålet, oplyser lederen, Carsten Drasbæk.

"Spor i sneen tyder på, at dyrene er blevet indfanget mens de var i deres hus, hvorefter de er blevet slæbt hen til en ventende bil ca. 100 m derfra.
Der er tale om en avlsvædder og syv drægtige får, alle af racen Gotlandske pelsfår," oplyser Drasbæk. Dyrene indgår i andelsfællesskabet mellem 30 daginstitutioner og skoler.

"Det er et stort tab for alle børnene, som hvert forår har mange gode oplevelser med den store flok lam. Fårene skulle føde sidst i marts, men det bliver så i år en meget reduceret flok lam. Vi har nu kun seks får tilbage.
Det er forbudt at slagte drægtige får."

Natursamarbejdet udlover en dusør på 1000 kr. for oplysninger som kan føre til en opklaring af tyveriet. Man kan henvende sig til Carsten Drasbæk på tlf. 86256860 eller lokalpolitiet på 86251448.

Natursamarbejdet


Kommentarer

Endnu ingen kommentarer. Du kan nå at skrive den første.

Kommentér

Bemærk: Alle felter skal udfyldes!
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.