Jul i City- og Bazar Vest

Af: Wanda Lerche Jensen

I Vestbyen er der mange muligheder og mange tilgange til virkeligheden også i juletiden. Deres udsendte har været omkring byens to store indkøbscentre og har i al uvidenskabelighed sammenlignet City Vest og Bazar Vest netop nu.

Det viser sig at juleudsmykning stort set er et ukendt begreb i bazaren, hvorimod der i City Vest er gjort en hel del ud af stadsen. Inden for. Uden for centret skal man være mere opmærksom for at få øje på julen. Faktisk var den 15. december på den østlige parkeringsplads ganske identisk med  en hvilken som helst regnvåd og klam eftermiddag i januar måned.

Men for nu at være sandheden tro så fortalte Ras Singh, indehaver af én af bazarens mindre butikker, at man faktisk gerne ville julepynte, og det uanset om man er muslim eller kristen, men at koordinatoren i området var syg og umulig at komme i kontakt med. Så lige i år fik julepynten altså lov til at hvile sig. 

De to juletræer, der flankerer "City Vest", syner ikke af ret meget på den enorme, regnmørke parkeringsplads, mens Bazarens facade synsmæssigt fylder noget mere, fordi man nærmest sluses hen til den af nabobygningerne.
- men dagen var retfærdigvis også yngre.
På torvet i City Vest har de den rigtige julekortstemnings-udstilling med bondegård, sne og juletræ, som vi alle husker det men vist nok aldrig rigtig har oplevet.
Bazarens torv derimod er, som det altid har været. Med mindre lys, mindre plads. Et orgie af farver og fremmedhed krydret med lidt sprød charterferiemusik. Et 1001 nats billede i armsafstand.
I et af City'ens små gemmer finder man et lækkert hjørne med sofa og "regnskov" tæt behængt med glaskugler i røde bånd og udsigt til en himmelsk hærskare af elektriske pærer i al deres pragt. Det er flot, det er dyrt og det er jul.
Men også det mere ydmyge indkøbsmekka juler. Et lysende rensdyr og en oppustet fyr i rødt tøj taler sit tydelige sprog. De to siger det hele, når man har sine rødder på den seksoghalvtredsindstyvende breddegrad.
Reklamer i de to centre er et studie værd i sig selv. "Nøgne" piger til de indfødte...
... og vovede "indpakninger" til de "indførte".
- men lige bag facaden og de brede strøg er forskellen næsten umulig at få øje på, bortset fra at der er en markant forskel på hovedparten af de handlendes etniske herkomst i de to centre.
...små butikker og små håndværkere og handlende, der sikkert begge steder betaler en ublu høj husleje og må spare her og der, hvor det nu kan lade sig gøre.
Tøjbutikkerne derimod har kronede dage. Måske. Ikke fordi vi elsker bløde pakker, men fordi vi næsten umuligt kan fejre jul i det gamle kluns fra sidste år.
- og er der ikke lige til en H&M model, kan det sikkert lade sig gøre at finde en lige så smart sag i Bazaren.
Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.