Klunseren fra Holmstrup

Foto af klunser Kaj Kofoed
Kaj Kofoed - Det eneste, jeg køber, er sokker og undertøj.

Kaj Kofod i Holmstrup har klunset fra barnsben

”Jeg korser mig ved, hvad der bliver smidt ud i dag. Det ligger mig i sindet: Intet må gå til spilde,” siger Kaj Kofod, snart 74, under et besøg i hans lejlighed i Holmstrup en grå vinterdag, hvor de færreste har for meget lyst til at gå ud. Kaj er ellers på Genbrugspladsen for Holmstrup Mark alle 365 dage om året. ”Jeg skal lige ned og runde den af,” siger han, ”men jeg får kun to sæt arbejdstøj om året for at passe den."

Kaj har klunset, så længe han kan huske. ”Det var nødvendigt under krigen. Intet måtte gå til spilde. Derfor blev et bøjet søm rettet ud,” siger han.

Egentlig er kaj udlært som bager, men han klunsede samtidig med, han stod i lære, og han har kun arbejdet to et halvt år med faget. ”Ellers har jeg arbejdet med alt muligt,” fortæller han videre. ”Tidligere slæbte jeg alt muligt med hjem. Spejdere har somme tider fået 15-20 kasser med gode ting, og studerende har fået, hvad der skulle til for at møblere et værelse. Jeg har heller ikke købt ret meget indbo. Først for 10 år siden købte jeg fjernsyn og anlæg. Selv rengøringsmidler har jeg fundet.

Man kan spare meget ved at lade være med at købe. Det eneste, jeg køber, er sokker og undertøj. For eksempel gider folk ikke tømme et dødsbo og efterlader alt muligt. Det værste er, at folk er svinske med personlige papirer og medicin. Meget har jeg afleveret til apoteket, og pas, lånerkort og sygesikringsbeviser destruerer jeg. Jeg har altid haft ild i røven og vil have det ryddeligt,” slutter Kaj Kofod

Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.