Lene Christensen - ny naboskaber for Gellerup og Toveshøj

Af Jens Skriver
Den dag borgerportalen havde aftalt at mødes med Lene i kontoret i Fælleshuset Yggdrasil, var hun i færd med at rydde op på sit skrivebord. ”Jeg går ud fra kaosteorien. Der manglede et stykke papir, men jeg har fundet det. Dog der skal ryddes op alligevel.”

Lene har boet i Gellerup i nogle år, hvor hun bl.a. har været med i redaktionen for borgerportalen for ÅrhusVest, bestyrelsen for højskolen i Gellerup, formand for Socialdemokratiet i Brabrand-Årslev og medvirket i 8220naboskab som frivillig til forskellige ting som at ringe på døren med indkaldelse til arrangementer. Alt det er stoppet. ”Jeg er nødt til at prioritere,” siger Lene. ”Det er det med tiden. Og så vil jeg gerne skrive mit speciale færdig”.

Teologi
Lene læser faktisk teologi og mangler som det sidste at afslutte et speciale om kirkers lobbyisme i EU. ”Det er et nyt emne og en god kombination af politik og religion,” siger hun.

På spørgsmålet om, hvorfor hun valgte at studere teologi, grunder hun lidt og svarer så: ”Hvorfor det? Det er en beslutning hundrede år tilbage. Jeg havde været inden for modebranchen nogle ganske få år og fandt det var utroligt overfladisk, så jeg måtte finde på noget andet. Først måtte jeg tage studentereksamen på kursus. Det var forfærdelig hårdt, men jeg valgte det frem for HF, da jeg gerne vil stille krav til mig selv, og jeg valgte endda to højniveaufag (matematik og fysik). Jeg får mig altid rodet ind i et eller andet, men det skyldes ikke ambitioner, for jeg får altid lave karakterer, fordi jeg vælger noget, som er helt vildt svært,” fortæller hun. ”Jeg har tendens til at sprede mine interesser temmelig bredt”.

Fritiden
Da der bliver spurgt om fritiden, er svaret: ”Hvilken fritid? Men jeg har også interesser, der ikke er penge i. Jeg fotograferer meget og er kreativ med alt muligt. Jeg kan også lide at rejse, og så har jeg lige fået en ny lejlighed med en kæmpealtan.”

Hvorfor naboskaber?
Hun søgte jobbet som naboskaber, da hun vidste lidt om, hvad de lavede her.

Hun forklarer: ”Det ville blive lidt problematisk at skulle være præst lige med det samme, for jeg er ked af at skulle flytte fra området, som jeg er meget glad for. Her er en fornemmelse af storby med mange mennesker og mange slags mennesker, og her kan man købe alt muligt. Et minisogn i Vestjylland vil være noget andet. Som regel starter præster med få job afsides steder. Dermed være ikke sagt, at jeg har noget imod at bo på landet, men jeg kan bare lide at bo her. Jeg skal ikke formidle et religiøst budskab, men det praktiske arbejde her har mange fællestræk med en præsts arbejde.”