Fra symaskinen til de skrå brædder

Her ser Marwa måle sin underbo Suzan til en selskabskjole, hun skal have på til et kommende bryllup.

Marwa Yasser er aktiv både på scenen og bagved.

Af Farhiya Khalid

Med sine blot 22 år er Marwa Yasser syerske på Gellerup-scenen. Marwa er fra Palæstina og har boet i Gellerup i Århus i nu 21 år.
Hendes interesse for design begyndte i en tidlig alder på ungdomsskolen og i håndarbejde i folkeskolen.

Efter et forløb på beklædningshåndværksskolen TEVO søgte hun en praktikplads på Gellerup-scenen. Først var det dog et nej pga. af mangel på finansiering, da de allerede havde en syerske, men efter hjælp fra skolen blev hun tilbudt en plads.

På scenen syr hun kostumer til skuespillerne. Blandt andet har hun syet en klovnedragt og et par bukser til en lærer til det aktuelle stykke Busters Verden.

Marwa er meget glad for sit arbejde på Gellerup-scenen hvor hun både får modspil til at forbedre sine designkundskaber og får erfaring til sine uddannelses og fremtidsplaner.
Hun er også meget taknemmelig for at hun får lov til at bruge sin fantasi og være med til at opfinde kostumer til de forskellige teaterstykker.

I foråret har Marwa dog tænkt sig at gå fra at være bag scenen til på scenen.
Hun skal nemlig deltage i stykket Next Step.
”Efter at have læst manuskriptet er jeg virkelig glad for, at jeg får lov til at deltage i det her projekt,” siger Marwa.
 
Marwa ville dog rigtig gerne have syet tøj til stykket, men skal desværre tilbage på skolebænken en uge efter, at stykket begynder. Så det bliver til skole om dagen og teater om aftenen.  Denne gang må hun vise sin kreativitet på de skrå brædder i stedet for symaskinen.

Marwa elsker at sy teater kostumer, men hendes fremtidsdrøm er dog at sy selskabskjoler.

Se også det tidligere "Urban-portræt" af Marwa Yasser.

Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.