Det rykker i Klub2teket

- Rene Wahid - hiphopper i Klub2teket. Foto; Anders Bach.
Kapitel fra bogen "Fri:Tid", udgivet af Aarbejdernes Andelsboligforening. Gengivet med tilladelse af forfatteren Lone Brock. Læs mere om bogen i nyheden her, eller hos AAB.
Rene Wahid, 10 år
Folkeskole elev i 4. klasse (bor i Langelandsgade, men benytter Klub2teket).
Hiphopper
For cirka et halvt år siden startede René i fritidsklubben Klub2teket i Herredsvang. Det blev startskuddet til dansen og hiphop. Da René havde set nogle af danseholdene optræde et par gange, blev han hurtig tændt på at komme i gang selv.
Klub2teket er en fritidsklub for børn mellem 10 og 14 år, og her gør man rigtig meget i dans i forskellige stilarter. Men breakdance, hiphop og streetdance er de mest populære hos både drengene og pigerne.
Gennem hiphoppen har Rene fået nye venner. ”Det fedeste er at man hopper rundt og laver nogle tricks. Når man lærer at danse, så kan man også danse til fester og sådan noget”, fortæller René. ”Det er også en god sport, for man bliver smidig og kommer i god form”.
Der er otte drenge på holdet, og de øver hver torsdag. Men også på andre tidspunkter når der er ledigt i lokalet. Dette forår skal de optræde i Tivoli Friheden, hvor andre klubber også kommer og optræder. Det glæder Rene sig meget til. Han kan godt lide at optræde sammen med andre og vise hvad han er god til.

Borgerportalen aarhusvest.dk