Finnebyen
Finnebyen er et boligområde i det nordlige Århus, der består af 122 finske træhuse.
Store Finneby og Lille Finneby er delt af Hasle Ringvej, men er på trods af dét bevaret som en enhed. Finnebyen er en oase i en stor by - et lille smørhul med et helt unikt miljø. Grundejerforeningen har eksisteret siden 1948.
Gennem medlemskabet af grundejerforeningen får man adgang til en række fordele for eksempel:
- Gratis Finneby-email-adresse (f.eks. olsen@finnebyen.dk)
- Finneposten
- Sommerudflugt
- Sommerfest
- Vinterfest
- Fastelavnsfest for børnene
Desuden varetager bestyrelsen beboernes interesser i det omfang, det er muligt.
Kontingentet er 200 kr (100 kr for pensionister) per husstand per år. Der afholdes generalforsamling hvert år i marts/april måned.
Finnebyens historie:
I 1945 efter krigen manglede Århus cirka 1100 boliger. I 1947 til 1948 rejstes Finnebyen, i alt 122 finske træhuse på hver 56 kvadratmeter, nogle med fuld og andre med halv kælder. Husene blev indkøbt af kommunen, med salg for øje.
Den oprindelige pris var 27.000 kroner med 1.200 kroner i udbetaling, grunden kostede 2.500 kroner.
Oprindelig havde husene én af fire farver: Rød, blå, gul eller grøn.





Borgerportalen aarhusvest.dk