Global City Aarhus
Global City Aarhus er visionen om Verdens Kulturhus i Danmark. Et sted hvor mange kulturer mødes, og et sted hvor kultur er mange ting. En platform for udveksling og formidling af viden om verden og dens mangfoldighed gennem leg, læring, oplevelse og indlevelse.
Michael Abraha og Brian Sten Larsen fik den oprindelige idé til Global City Aarhus. Baggrunden var at skabe et konkret initiativ til at skabe dialog og forståelse mellem mennesker i en global verden. Udgangspunktet er, at verden er et spændende sted, og at kulturel mangfoldighed er en styrke for vores by, region og land.
Baggrundsgrupper af borgere med rødder i Iran, Irak, Palæstina, Afrikas Horn, Tyrkiet og Vietnam har i løbet af 2006 bidraget til udviklingen af konceptet med forslag og ideer til, hvordan deres kultur og historie kan formidles, og deres medbragte viden og kompetencer kan bruges aktivt i Global City Aarhus.
Medlemsforeningen Global Citizens er stiftet af Global City Aarhus' aktive frivillige og venner ved en generalforsamling 29. april 2007.
Foreningen har til formål at støtte etableringen af Global City Aarhus, Verdens Kulturhus i Århus. Et medlemskab af Global Citizens koster 120 kroner om året for enkeltpersoner, non-profit organisationer og foreninger.






Borgerportalen aarhusvest.dk