Boligforeningen Statsbo Afd. 9 Fjældevænget 60-104
Afdeling 9, Fjældevænget 60 - 104
Velkommen til Statsbo afdeling 9's hjemmeside. Afdelingen er bygget i 1980-1981 og bestod til år 2004 af 194 lejemål.
Afdeling er opført med 6 blokke på 4 og 5 etager, I 2006/2007 er påbygget 63 ungdomsboliger på taget af blokkene. Afdelingen blev facaderenoveret samtidig med påbygningen af ungdomsboligerne. Alle boliger har altaner, de fleste vestvendte og øvrige sydvendte. Blokkene danner 2 gårde, hvori der er grønne områder med legepladser med legeudstyr indkøbt i 2009. I afdelingen må holdes en indekat pr. lejemål, det er ikke tilladt at holde hund eller krybdyr. Afdelingen har fællesvaskeri beliggende under afdelingens selskabslokale. Fællesvaskeriet må benyttes hele døgnet. I afdelingen findes vuggestue og børnehave. Afdelingen er beliggende nær Herredsvej og Hasle Ringvej i Århus V.
Lejlighederne fordeler sig med:
13 stk. 1 rums (ung) á 27,0 - 32,6 m²
50 stk. 2 rums (ung) á 42,0 - 51,0 m²
14 stk. 1 rums á 28,9 - 54,8 m²
42 stk. 2 rums á 65,5 - 71,3 m²
84 stk. 3 rums á 84,8 m²
54 stk. 4 rums á 95,3 m²
Afdelingen ligger i området Herredsvang. I dette område er der fem boligselskaber med i alt ni afdelinger. Disse ni afdelinger samarbejder om aktiviteter og trivsel i området.
Samarbejdet sker gennem et kontaktudvalg, hvori der sidder en repræsentant fra hver afdeling (undtaget AAB afd. 39 som varetages af rep. fra AAB afd. 38) samt en boligsocial medarbejder.
I 2008 åbnede et fælles kulturhus på Kappelvænget 2. Kulturhus Herredsvang er åbent for alle.

Borgerportalen aarhusvest.dk