Affødt af nyheden om Legepladsens glasperlefremstilling kommer her en uddybende billedserie.
Det er vigtigt at alle arbejdsredskaber er lagt frem før man begynder, og at de er placeret på højre side, hvis man er højrehåndet.
En mandril er dyppet i seperatorvæske, og der vælges den farve stringer, som skal blive perlens farve.
Gasblusset tændes og temperaturen indstilles ved hjælp af "kronens" højde
Stringer og mandril (snopind) varmes langsomt op
Stringer holdes mod mandrilen, der fra nu af og til perlen er færdig uophørligt drejes rundt.
Når der er glas nok på mandrilen, dvs. når perlen er stor nok, drejes den fortsat og man kan evt. lægge en ny farve på for at danne mønster.
Når perlen har den perfekte facon,
- tager man den længere og længere ud af flammen, så den afkøles langsomt. Når den er så afkølet, at den har fået sin normale farve,
- stikkes den ned i en skål med et afspængingsgranulat af aluminum- og magneiumsilikater.
Efter ca' en times afkøling i granulatet er perlen færdig til at ta' af mandrilen. Så skal den vaskes ren for seperatorvæske. Og - en ny skønhed er født.