Nyhedsbrev
Kalender for Aarhusvest
Se hvad der sker i aarhusvest27.05.2013 19:00 - 21:00
Sogneaften; Når Gud rører på sig i Herredsvang
29.05.2013 15:00 - 17:00
Onsdag-workshop i IT-HJØRNET
30.05.2013 17:15 - 18:00
Korkoncert med Off Beat
04.06.2013 10:00 - 12:30
Fælles affaldsdag
05.06.2013 13:00 - 16:00
Banko i Frydenlund
Inge Thøgersen udstiller i Kulturhus Herredsvang
Lagt op: Onsdag, 06. juni 2012 13:49
Juni måneds kunstner i Kulturhus Herredsvang er Inge Thøgersen, der udstiller malerier i Kulturhusets café.
Inge Thøgersen er billedkunstner og familieterapeut. Den kunstneriske uddannelse er blandt andet erhvervet gennem mangeårige kurser hos private kunstnere og på Århus Kunstakademi. Inge Thøgersen er del af kunstnerfællesskabet ”Barakken” i den gamle Bispegård i Stavtrup.
Der er fernisering tirsdag d. 12 juni kl. 15, hvor der bydes på kaffe og kage.
Billederne er koloristiske, oftest malet med akryl på lærred og de er eksperimentelle i udtryk og farver.
De fleste af billederne gemmer på en historie fra det virkelige liv, omsat til farver og former, en skæv vinkel eller udtrykker en drøm eller en stræben efter forandring. Kunstneren er fascineret af menneskelige relationer, styrker, overlevelseskraft og drømme i det evigt foranderlige, uforudsigelige og ofte overraskende menneskeliv. Hun maler den optimisme og glæde ved livet, som findes hos de fleste mennesker, selv når vanskelighederne forsøger at spærre for udsigten.
Inge Thøgersen har udstillet i Danmark, Tyskland, Kosovo og Italien.
Du kan besøge Inge Thøgersens hjemmeside her
Skrevet af: Mark Bundgaard Hansen


