Nyhedsbrev
Kalender for Aarhusvest
Se hvad der sker i aarhusvest22.05.2013 13:00 - 16:00
Banko i Frydenlund
22.05.2013 15:00 - 17:00
Onsdag-workshop i IT-HJØRNET
27.05.2013 19:00 - 21:00
Sogneaften; Når Gud rører på sig i Herredsvang
29.05.2013 15:00 - 17:00
Onsdag-workshop i IT-HJØRNET
30.05.2013 17:15 - 18:00
Korkoncert med Off Beat
Familielejren flytter i år til østkysten
Lagt op: Mandag, 14. maj 2012 10:56![]() |
Herredsvangs Familielejr går i år til et sted den har været før, nemlig lejren Møllegården i Voerså ca. 14 km. syd for Sæby. Lejren ligger på 25 tdr. land grund (140.000 kvm.) omkranset af høje træer. Familielejren blev holdt her i 2002 og stedet er så godt at lejren flytter dertil igen i år.
Gammelt fiskerleje
Voerså er et lille fiskerleje med omkring 570 indbyggere. Byen kan dateres tilbage til 1328 e.kr. Området har rige udfoldelsesmuligheder, boldbane på lejrens område, kano- & bådudlejning på Voer Å som strækker sig over 21 km. Der er flot natur når man tager turen ad vandvejene. Så er der naturligvis også Kattegat med god badestrand.
Heldagsudflugt
Der bliver en heldagsudflugt til Danmarks nordligste by Skagen. På turen skal man bl. a. besøge Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Gammel Skagen, Grenen og naturligvis også selve Skagen. Udflugten og fuld forplejning fra den 8. til den 13. juli er indkluderet i den lave deltagerpris.
Lav deltagerpris
Prisen for deltagelse i årets familielejr er lav, 500 kr. pr. voksen (18 - 110 år) og 250 kr. pr. barn (5 - 17 år) o kr. pr. barn (0 - 4 år).
Tilmeldingen er begyndt, så hvis du er interesseret i, at deltage sammen med dine børn, kan du hente en pjece med tilmeldingskupon hos Anne Dalsgaard i Kulturhus Herredsvang. Anne Dalsgaard modtager også deltagerbetaling. Tilmelding er først gældende når deltagerbetalingen er modtaget.
Yderligere oplysninger hos Anne Dalsgaard 61 55 75 86 eller Knud Henrik Sørensen 53 55 07 54
Skrevet af: Knud Henrik Sørensen



