farsnskak01portal

Læs om hvordan fædrene vandt skakturneringen, om ugali og rødgrød med fløde - og hvordan der blev dystet på kondital i sundhedsugen. 

 

Fædrene vandt lille skak sejr
Mandag den 11. juni deltog 7 børn og deres fædre i et ”far-søn–skak” arrangement  i Kulturhus Herredsvang. Efter lidt indledende hygge, gik deltagerne i gang med 1½ times intens omgang ”action skak”,  hvor børnene modigt  udfordrede de voksne. 
Selvom der blandt de voksne var flere rutinerede skakspillere, så bed børnene godt fra sig. Først i de sidste sekunder lykkedes det de voksne at hive sejren hjem.
Et par hyggelige timer blev afsluttet med fællesspisning, inden flere af de deltagende skyndte sig hjem til EM i fjernsynet Hvor England – Frankrig var på menuen.

 

 

Kondidyst og fysiske realiteterkonditestportal
”Kan man få en konditest?” Det er Lars fra Skoleskak, der spørger og fortsætter, ”- så kommer Miguel også om lidt, men jeg er sikker på at min kondi er bedst”.
Muligheden for en mandedyst i arrangementet ”Få TJEK på din sundhed MAND” lod de to kendte ansigter i Kulturhus Herredsvang ikke gå fra sig.
25-30 personer kom forbi indgangspartiet til Kulturhuset, da der blev målt kondital, lungefunktion, blodtryk eller andre test af sundhedstilstanden, så der var masser af liv.
Nogen gik opmuntrede derfra med en kropsalder op til 15 år yngre end sygesikringsbeviset vidner om. Andre fik testresultater, der gav anledning til eftertanke. Men ideen om at kunne få et sundhedstjek lokalt blev vel modtaget af såvel fremmødte mænd som kvinder.
Og Josefine Bækgaard lovede at komme forbi igen i september og tilbyde konditest til alle nysgerrige. 

 

Supermænd laver supermad
Senere samme tirsdag, blev der inviteret til ’supermad til supermænd’.
To fædre og tre sønner havde travlt ved gryderne, suppleret af en enkelt datter, to ansatte fra folkesundhed og et par af husets medarbejdere.
Den ene far og søn var kommet for at deltage i dagens bordtennisturnering. Den var imidlertid blevet aflyst af træneren i mellemtiden. Heldigvis var de friske på at hoppe på køkkenholdet.
Shire, der stod for køkkenet den dag, demonstrerede hvordan man laver ugali, en østafrikansk ret lavet af majsmel. Det gav nogle problemer med konsistensen, at det var finkornet fuldkornsmajsmel der var til rådighed. Det lykkedes dog at få produceret en stor portion ugali som blev serveret sammen med ærtemos, rødbedetzatziki, lamb suqaar, spinat og bønner. Der blev prøvesmagt bordet rundt – også de retter som ikke var så velkendte. Desserten var varm jordbærgrød med mælk – til stor undren for andre ved bordet som kun kendte til kold jordbærgrød. Vi fik også opklaret at bare fordi du har en dansk baggrund, så er det ikke sikkert at du ved at rødgrød bliver lavet af jordbær, ribs og solbær.

Skrevet af: Sidsel Kirketerp