Adresser i Møllevang

adresser

Klik her, hvis du søger adresser eller kontaktoplysninger til lokale institutioner, afdelinger, foreninger m.m.

Aktiviteter - Møllevang

Møllevangen - Fuglebakken - Charlottehøj

Bydelen ligger i 8210 Århus V tæt på centrum umiddelbart vest for Vester Ringgade og Botanisk Have.

Bydelens bebyggelse er primært opført i slutningen af 1940'erne og består af en række etageejendomme i fire etager i gule eller røde sten. Der er ca. 1500 almene lejligheder og ca. 2650 beboere, heraf er ca. 400 børn. Der er fortrinsvis tale om mindre lejligheder, og gennemsnitsindkomsten i området er lav ifølge Århus Kommunes statistiske kontor.

Ejerforholdene er blandede, idet der både findes ejendomme udstykket i ejerlejligheder, private udlejningsejendomme og ejendomme tilhørende seks forskellige almene boligorganisationer; nemlig BO83, Højbo, VesterBo, Ringgården, Fagbo og Murersvendenes Stiftelse.

I 1994 påbegyndtes et boligsocialt arbejde i Møllevangen med udgangspunkt i legepladsen på Peter Fabers Vej, der også anvendes som mødested for lokale foreninger og lignende.

Fuglebakken

Fuglebakken er et parcelhus-kvarter fra 1920'erne. Det er den første bebyggelse i området. Oprindelig var det havehuse, altså kolonihaver, og det har en længere historie du kan læse her. På kanten af Fuglebakken, mellem Mølelvangs Allé og Fuglesangsallé ligger der rækkehuse. De fleste er ejerboliger, men længst oppe mod Paludan Müllersvej har Boligforeningen Århus Omegn en lille afdeling.

Charlottehøj

Charlottehøj er et varieret boligområde med blandede ejerformer og arkitektonisk udtryk. I den søndre ende af Charlottehøj har Boligforeningen Ringgården sin meget markante afdeling med højhuset som vartegn. Lidt mere om det længere nede. Vesterbo har en afdeling mellem Paludan Müllersvej og Hammershusvej. Langs Ekkodalen ligger 2 Bo83-afdelinger og en enkelt Ringgården. AAB er ejer af en del rækkehuse og endelig er resten af Charlottehøjs byhuse en del af Finnebyen.

Højhus Charlottehøj
Beboelsesejendom i 16 etager (48 meter). Opført i 1961-62 af Andelsboligforeningen Ringgården. Byggeriet var projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf. Byggeriet var det første højhus i Danmark opført i murværk af tegl.
Den daværende norm for murværkskonstruktioner kunne ikke bruges, væggene i de nederste etager ville blive for tykke.
Der fandtes imidlertid i Norge en mere moderne norm, så med dispensation blev det muligt, at denne norm kunne danne grundlag for beregningerne.

Ingeniørfirmaet og Kalk-og Teglværkslaboratoriet udførte i fællesskab de nødvendige styrkeforsøg af teglstenene og mørtelen, så normens krav kunne opfyldes. Erfaringerne fra dette byggeri blev brugt i arbejdet med en ny norm for murværkskonstruktioner. Højhus Langenæs blev udført efter de samme principper, og de to højhuse er de eneste højhuse i Danmark opført i murværk.

Erik Prins og aakb

Sidste nyheder fra Møllevangen