Natteravnene
Natteravnene er frivillige voksne med vidt forskellige baggrunde, men med det til fælles, at de ønsker at gøre en forskel for børn og unge i deres lokalområde. Det gør Natteravnene helt enkelt ved at gå ture på gaden, der, hvor børn og unge færdes. Natteravnene er der for dem, der har brug for en lille snak.
Bliv frivillig Natteravn
At være Natteravn er en unik mulighed for at møde og lære de lokale børn og unge at kende samtidig med, at man medvirker til at skabe og fastholde et trygt lokalmiljø. En vigtig del af indsatsen er at bygge bro mellem generationer og kulturer samt at skabe tryghed, livsglæde og integration. Natteravnene i Århus V er en mangfoldig gruppe på tværs af alder, etnicitet og køn, som går ture eftermiddag, aften og nat. Du bestemmer selv, hvor tit du vil gå og er meget velkommen til at få en prøvetur.
Kontakt
- Navn:
- Natteravnene
- Telefon:
- 42311214
- E-mail:
- aarhusv@natteravnene.dk
- Web:
- http://aarhusv.natteravnene.dk/

