Efter en ufrivillig pause på et år, hvor pengene manglede, er det igen muligt for unge i Herredsvang at få jobvejledning i bydelen.
Abu-Rahman Iidle er på onsdag på plads i Kulturhus Herredsvang til at hjælpe unge. Han kommer fra Vejledningscentret for Uddannelse og arbejde. Mellem 14 og 16 kan de unge gå til ham.
"Vi måtte desværre stoppe sidste år, da pengene ikke rakte til Herredsvang. Men nu kan vi igen, og det betyder, at vi har rådgivning i Gellerup (Dortesvej 23, st. th.), Trivselshuset i Bispehaven og Kulturhus Herredsvang," fortæller Abdi Rahman-Iidle.
Infomøder for forældre og unge
"Det er mest de unge, der får vejledning i åbningstiden. Vores formål er også at vejlede forældre i uddannelsesvalg for deres børn, og til dem er der et informationsmøde i Kulturhus Herredsvang onsdag den 7. maj kl. 18."
Senere samme måned - onsdag den 28. maj kl. 18 - er der et tilsvarende info-møde for unge. Også i Kulturhuset.
Læs mere om Vejledningscentret for Uddannelse og arbejde,

