10,8 mio. kr. er de penge, der de næste fem år skal få bydelen Herredsvang ind i en bedre gænge – og skubbe endnu mere på de aktiviteter, der allerede findes. Det boligsociale arbejde har fået beløbet af hovedsageligt Landsbyggefonden, og det har været længe savnet, siger Susanne Bøgelund, der leder det boligsociale arbejde og Kulturhus Herredsvang.
”Det lyder af mange penge, og vi kan da også gøre meget mere nu. De fleste midler går til ansættelsen af fire medarbejdere,” siger hun, der hidtil har været alene om at koordinere og sætte aktiviteter i gang. De nye medarbejdere ansættes inden for et par måneder – og de bliver:
• en medarbejder, der bliver tovholder på de boligsociale indsatser som beskæftigelse (for voksne), integration, gamle og nye aktiviteter, borgerinddragelse med videre
• en børn-og unge-medarbejder, der involverer sig i aldersgruppens fritidsliv, skaber uddannelsesmuligheder og samler de børn og unge, der behøver stærkere tilknytning til skoler, uddannelser, klubber, praktik og jobs.
• en journalist på deltid, som skal brande Herredsvang og indgå i aktiviteter, der forbedrer bydelens image
• en grafisk medarbejder, som støtter kommunikationsindsatsen med plakater, foldere mv, og som også står for booking og it-service til borgerne.
Hvad er målet med helhedsplanen?
”Den skal gøre Herredsvang til et endnu bedre sted at bo, hvor vi vil fremme trivsel, borgerinddragelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi kan ikke lukke øjnene for, at det et belastet boligområde med mange uden for arbejdsmarkedet, og børn og unge, der skal støttes op om. Men vi kan også bygge videre på de mange ressourser i bydelen.
Millioner til Herredsvangs helhedsplan
Publiceret 27.03.09 kl. 06:00 af

