Det gamle ord om at for mange kokke fordærver maden holder ikke helt stik, når det angår Cafeen i Kulturhus Herredsvang. Her vil man så vidt mulig hver onsdag servere en varm ret, der en tilberedt i samarbejde med "ugens gæstekok".
Har du en livret som du synes andre bør smage, er du meget velkommen til at henvende dig til cafeens personale, der også vil yde al praktisk hjælp. Det der kræves af gæstekokken er kort sagt en opskrift og en onsdag formiddag.
Planer om at udgive kogebog
Projektet stopper imidlertid ikke her. På længere sigt er der planer om at udgive en kogebog med opskrifter på de retter, der har været præsenteret for frokostgæsterne i Kulturhus Herredsvang. Det er i hvert fald visionenen for cafepersonalet, der sammen med Kulturhusleder Susanne Bøgelund har fået ideen, der udsprang af en uformel snak.
Flere har allerede meldt sig
Mange gæstekokke har allerede meldt sig, men der er også plads til din opskrift på menuen og i kogebogen. Du finder de relevante kontaktoplysninger nedenfor og her er en liste over det onsdagsprogram, der indtil nu er planlagt.
Somalisk mad i dag
onsdag 7. oktober: Khadija Hussein: somalisk mad
onsdag 14. oktober (vagt) Morten Bjørkmann
onsdag 21. oktober: Sergül: tyrkisk mad
Onsdag 28. oktober: Anne Lund: ?
November: blandt andet iransk mad 4. eller 11. nov. og tyrkisk mad 18.
nov. - der er interesserede gæstekokke nok til første halvdel af november.
Praktiske oplysninger
Vil du være onsdagskok, kan du kontakte personalet i Kulturhus Herredsvangs Cafe. Åbningstider: Mandag 10 - 19, Tirsdag 10 - 15, Onsdag 10 - 15, Torsdag 10 - 15 og Fredag 10 - 14. Telefon 87 37 66 22.

