Det lykkedes for flere deltagere at slå skaknørderne Lars Hansen og Mikkel Nørgaard, da Kulturhus Herredsvang arrangerede simultanskakturnering i salen i dag.
Presset af tid
"Vi var pressede af tiden, så i morgen sætter vi 12 minutter af til hvert parti. Det giver lidt mere ro på", siger Lars Hansen.
Det er altså ikke for sent for de håbefulde at melde sig til et forsøg på at eller spille remis mod de to skakspillere, der for kort tid siden indtog et lille hjørne af Kulturhus Herredsvang. Herfra skal de få gang i skakklubber på skolerne i Århus - et projekt som Borgerportalen tidligere har omtalt. Dansk Skoleskak lønner de to instruktører - et af de overordnede formål er at få dannet skakklubber på skolerne. Erfaringer fra USA viser, i følge Mikkel Nørgaard, at skakspil har en positiv effekt, blandt andet fordi spillet kan have en mønsterbrydende effekt og er med til at sætte gang i integrationen på en positiv måde.
Du kan nå det i morgen
De første tyve, der melder sig ved skakbrættet i Kulturhus Herredsvangs sal har chancen for at vinde en præmie. Den udløses, hvis det lykkes blot en af udfordrerne at spille remis eller besejre de to skaknørder, Lars Hansen og Mikkel Nørgaard. Også i morgen begynder spillet kl. 13 og det varer til der er fundet en afgørelse.
Store krav til mestre
Der bliver spillet mod tyve deltagere på en gang. Det foregår på den måde, at de to "mesterspillere" går fra bræt til bræt og laver ét træk (simultanskak). Det stiller store krav til mestrene, der skal overskue mange stillinger i løbet af kort tid, hvorimod udfordrene kan tænke indtil mesteren kommer tilbage og foretager sit næste træk. Ydermere er mesteren handicappet af at spille mod uret. Lykkes det ham ikke at sætte sin modstander mat indenfor den fastsatte tidsgrænse, er spillet tabt.
Flere slog skaknørder i simultanturnering
Publiceret 12.10.09 kl. 15:43 af

