Hiphopkulturen er småt begyndt at vågne i Århus Vest. Unge andengenerationsindvandrere skriver og fortæller om deres hverdag igennem kulturens udtryksform i bydelens rapskoler. Og de unge rappere møder stor respekt hos kammeraterne, lød en af konklusionerne på et debatmøde forleden på Hovedbiblioteket om rap som vellykket integrationsværktøj.
Den nødvendige ungdomskultur
Ungdomskultur er en vigtig del af ungdomslivet. Uanset om dit navn er Morten eller Mohammed, så er det vanskeligt at være ung. Det er i denne alder, du finder din vej ind i verden og din identitet. Den kultur, du er en del af, spiller derfor en vigtig rolle. Rapskolerne i Århus Vest giver bydelens unge en kultur og en fritidsinteresse. Skolerne tilbyder et alternativ til at hænge ud på torvet, sælge stoffer og stjæle biler.
En af debattørerne er rapunderviser Mark Marek, og han er ikke i tvivl om at rapskolerne mobiliserer en ungdomskultur i området: "Det giver lige så meget respekt at skrive en god rapsang som at nakke en bil," fortæller Mark Marek.
Kirsten Hviid er antropolog og har specialiseret sig i hiphopkulturens identitetsskabende potentiale. Hendes indlæg på debatmødet går på, at rap er en udtryksform, som appellerer til en gruppe unge, som ellers ikke vil tale med pædagoger:
”Rapmusik og hiphopkultur hjælper bestemte unge med at finde deres plads i hverdagen, fordi underviserne arbejder på de unges præmisser og ud fra de unges forståelsesramme.”
Læs mere om Kirsten Hviids forskning her
Rum for refleksion
Josef Agami er en anden rapunderviser i panelet:
”Igennem rap og hiphop åbner vi en dør til et rum, hvor unge kan reflektere over deres hverdag og liv på deres eget sprog. Her møder jeg de unge på deres eget niveau og opnår en tillid, som jeg kan bruge for at vejlede dem.”
Ekstreme gloser til ekstreme tanker
Hiphop og rap er en effektiv kultur til at nå målgruppen af andengenerationsindvandrere, mener de tre rapundervisere. Rap bruger ekstreme gloser og sætter ord på ekstreme følelser.
Andengenerationsindvandrere har ofte en heftig baggrund og er under et stort pres, fra både samfundet og familien. ”Rap er en kommunikationsform, hvor man kan udløse dette pres. Jeg tror ikke, man kan skrive en blid popsang eller en kærlighedssang, hvis man ser sine forældre gå psykisk ned, hører i skolen, at man er en nar, eller hvis politiet altid antager, at man er kriminel. Rap er aggressionsmusik, og her arbejder man med de ekstreme følelser,” forklarer Josef Agami.
Vi leverer ikke ærkeborgere tilbage
Deltagerne i dagens debat lægger ikke skjul på, at hiphopkultur uden tvivl har affødt både stofmisbrugere, voldsforbrydere og biltyve. De mener derfor også, det er relevant at diskutere, hvordan man kan bruge hiphopkulturen som integrationsværktøj.
”Jeg fornemmer en tendens til, at kommunerne tror, at de får en gruppe ærkeborgere tilbage, hvis de starter en rapskole. De forventer nærmest, at alle 17-årige andengenerationsindvandrere går ud og hjælper gamle damer over gaden, når de er startet i rapskolerne. Det gør de ikke,” lyder det fra Josef Agami.
Rapskolerne giver eleverne muligheden for at reflektere over, hvem de er, og hvordan deres omgivelser skal forstå dem. Ud fra de raptekster de unge skriver, kan rapunderviserne vejlede og igangsætte reflektion. Men i sidste ende er det de unges eget valg, hvilken fremtid der skal lægge foran deres fødder.
Se Trillegårdens unge rappere give koncert her
