Itzick Lev udstiller sine flotte fotos i Kulturhus Herredsvang i marts. Itzick er født i Israel og kom til Danmark for 35 år siden. Han startede med at fotografere i ung alder, men holdt en pause på næsten 30 år. Nu har han genoptaget sin hobby.
Facinerende
”Jeg er dybt fascineret af folks ansigter og deres ansigtsudtryk. Når jeg bevæger mig rundt i Københavns gader, giver det mig mulighed for at se tusindvis af mennesker bevæge sig i flokke, men samtidig i deres egen unikke verden,” siger Itzick.
Udtryksfulde ansigter
”Man kan se hele registeret af menneskelige følelser afspejles i ansigterne, kærlighed, had, vrede, træthed, glæde, sorg, tvivl, og nysgerrighed. Jeg kan høre latter og se tårer og smil. Som fotograf forsøger jeg at indfange alle disse ansigtsudtryk og følelser i de portrætter jeg tager og derefter prøver jeg at præsentere dem på den bedste måde på det konkrete portræt,” slutter Itzick. Det er store flotte billeder der bestemt er et kig værd.
Fernisering
Der afholdes fernisering i Kulturhus Herredsvang 1. marts fra klokken 13.00 - 15.00 - udstillingen hænger hele marts måned
Der er åbent til udstillingen i Kulturhus Herredsvangs åbningstid:
Mandag og torsdag - 10.00 - 19.00
Tirsdag, onsdag & fredag - 10.00 - 17.00

