"Faglærer Niels Arne Hansen, Brabrand, er død 57 år", står der i avisen, og man skøjter videre hen over siden, for den Niels Arne man selv kender og var sammen med for et par dage siden, lever jo i bedste velgående.
Men så kommer der en mail: "Jeg sørger for bårebuketten til Niels Arne. Han skal begraves på mandag kl. 13."
Og så står verden pludselig stille.
I gamle dage satte man stueuret i stå, når én døde. Det har man vist ikke tid til i dag. Men sindets ur gik helt af sig selv i stå.
Én af de bærende kræfter i IT-guideforeningen
Vi i IT-guideforeningen kan slet ikke forstå, at vi ikke længere skal møde det store, venlige menneske, Niels Arne var.
På alle områder stor. Af statur og af sind. Af rummelighed og af hjælpsomhed. Af erfaring og af lærdom.
Og nu er han så bare gået ud af tiden, uden så meget som et farvel.
Var der mon nogen af os, der rigtig vidste, at det er sådan, det også kan foregå.
- og en af de bærende kræfter i en familie
Og dér står hans familie. Far, kone og alle de andre.
Døden stjal ham uden en lyd, og vi har intet at sige dem til trøst.
Hvor er world wide web, olie i Golfen og rumsonder til Jupiter ligegyldige, når man mangler selv det fattigste ord.
Vi har mistet meget og vil savne des mere
"Du kan supplere med, at han var med til at opstarte EROB - robotprojektet i Rydevænget 49 og at han var IT-guide.
Fortælle hvor stor en kapasitet vi nu har mistet." siger én af IT-guiderne. Og det er jo alt sammen rigtigt.
Og selvfølgelig vil vi komme til at savne hans ekspertise, men det er Niels Arne selv, vi kommer til at savne allermest.
Mennesket, der gik ud af tiden.
------
Se avisens nekrolog på
http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/article/20100712/AAS/707129949
eller på http://stiften.dk/article/20100712/AAS/707129949
