Folkene på Hasle Bibliotek vil gerne inspirere brugerne til nye læseoplevelser. Derfor afholdes der bogcafé i Kulturhusets café 3 gange i løbet af foråret. Første gang bliver torsdag den 25. marts kl. 16.30-17.30
Første gang vil bibliotekarerne Gert Medom og Anne Skipper præsentere læserne for nyere litteratur om 2. verdenskrig,. og der er både fiktion og fagbøger på tapetet.
Krigen vækker stadig interesse
Der udkommer stadig mange nye bøger om 2. verdenskrig, og de reserveres straks i lige stort tal. Folk, der endnu husker, vil måske genopleve eller ha' nye vinkler på dét, de husker. Og de, der er for unge til at huske, vil gerne vide, hvad det hele egentlig drejer sig om.
Arrangementet er gratis og man kan desuden se frem til en kop kaffe med kage.


