September måneds kunstner i Cafeen er S. Günther Nielsen (Günther). Hans kunst kan ses i Kulturhus Herredsvang frem til 30. september.
Autodidakt kunstmaler
Günther er uddannet maler og har altid været fascineret af den verden, der ligger i at arbejde med farver og former.
”Jeg er autodidakt indenfor malerkunsten. Allerede som lærling fik jeg lyst og indsigt i billedlig udtryksform når mester og jeg tegnede, og malede tæpper og kulisser til teaterforestillinger på skoler og i forsamlingshuse, som var den tids kulturhuse,”siger Günther.
Se plakaten, tryk her
”Jeg har modtaget farvelære og undervisning på Sønderborg Håndværkerskole, Århus Malerskole, og deltaget i forskellige malerkurser. På det seneste har jeg også fået interesse for at hugge i sten og modellere i ler. Inspirationen og lysten ligger i eksperimentet, materialets former, fascinationen og sammensætning af farver der udmunder i billeder og skulptur,” slutter Günther.
Kunstgruppe
Kunstgruppen håber at kunne præsentere en kunstner i oktober. Hvis du laver kunst og har lyst til at udstille din kunst eller være med i en egentlig kunstgruppe. Kunstgruppens formål er at finde udstillende kunstnere fremover og sikre forskelligheden. Så hvis du har fået lyst til at bidrage på den ene eller den anden måde, kan du kontakte Knud Henrik Sørensen på tlf.nr. 53 55 07 54


