"Det er ikke så vigtigt at gøre det, der står på papiret, man skal gøre det, der lykkes," siger Anne Dalsgaard, og man tvivler ikke. Hendes blik er blidt på en insisterende måde.

Af: Ole Christensen

Herredsvangs nyansatte boligsociale medarbejder svarer på et spørgsmål om, hvad der får en universitetsuddannet biolog til at skifte spor; prioritere menneskelig vækst mindst lige så højt som alle de typer vækst, man finder i naturen.

I 2004-5 rejste hun til Grønland med familien. Hendes mand var ansat i en forskerstilling mens hun selv, med egne ord, var med som det tynde øl.
"Det gik op for mig, at det var mig, der var fremmed og ikke grønlænderne. Det var besværligt. Hvordan får man kontakt uden at kunne sproget? Man kan vælge enten at gå ned eller gå med. Jeg valgte at gå med for at se, hvor jeg blev ført hen," fortæller Anne Dalsgaard.

Til stede i nuet
"Jeg har mødt mange grønlændere, der var meget imødekommende. De går ikke op i de historier vi fortæller om os selv eller den facade vi udstiller. De siger ikke: Åh, jeg ville smadder gerne være kommet til din fødselsdag, men jeg skulle tusind ting. Undskyldninger er ikke nødvendige. Kan man komme, er det godt, kan man ikke, får det være. De kan godt lide, at man foretager sig noget sammen, at man er til stede, hvor man er lige nu."

Hun lærte at skære i ben, arbejde med sælskind og fremstillede også sin egen ulu. En ulu var grønlandske kvinders universalkniv. Den blev traditionelt brugt som jagtkniv, men også til mange andre formål, eksempelvis når der skulle skæres sneblokke ud til en iglo.

Medmennesket i centrum
Anne Dalsgaard fik skærpet andet end knivens æg: Opmærksomheden! Hvor langt rækker den, selv uden ord. En interesse for mellem menneskelige relationer voksede sig så stor at hun, i tidens løb, har taget flere kurser indenfor det psykologiske område: En proceslederuddannelse og et psykologisk årskursus. Hun har i flere år undervist pædagoger på Peter Sabroe Seminariet.

Nu glæder hun sig til at komme i gang med det nye job i Herredsvang - et område hun ikke ved meget om på forhånd. Arbejdsopgaverne bliver mange og forskelligartede, men Anne Dalsgaard starter med noget helt konkret. I tilknytning til tekstilværkstedet vil hun oprette en husflidsbutik sammen med kvinderne i Tekstilværkstedet, der har lokaler i tilknytning til cafeen i Kulturhus Herredsvang.

En anden af hendes arbejdsopgaver bliver at få forældrenetværk til at blomstre - noget som hun selv tillægger stor betydning: Hun skal skabe situationer, der gør at mennesker mødes om en fælles aktivitet.

Respekt og Dialog
"Jeg kommer som ny og stikker fingeren i jorden. Jeg víl opsøge folk, hvor de er og være fysisk til stede i området og gå rundt og snakke med dem. I første omgang er det vigtigt, at folk i det hele taget ved, at jeg er her," siger hun. Opgaven bliver blandt andet at finde ud af, hvad de voksne beboere i området har lyst til at lave sammen. Anne Dalsgaard får en slags tovholderfunktion. Hun skal finde egnede lokaler, koordinere tidspunkter og få økonomien til at hænge sammen.

"Alle mennesker kan noget, men vores samfund gør mange uduelige og ubrugelige. Det er synd og et utroligt spild af gode ressourcer."

Det er vigtigt for Anne Dalsgaard at møde sit medmenneske i øjenhøjde og uden at være forudindtaget. Det må ikke blive til historier om "dem og os." Det handler om gensidig respekt og dialog, med eller uden ord.